Plugins er fremragende til at gøre din side mere spændende, mere effektiv og mere intuitiv. Plugins er en nem måde at implementere en række forskellige funktioner på, men er dine plugins klar til en responsiv side?

Det spørgsmål er værd at have i baghovedet, når du vælger at installere et plugin på din hjemmeside.

Over halvdelen af trafikken hos Google kommer nu fra mobile enheder, og derfor skal enhver moderne hjemmeside være klar til at tage imod dette segment. For at kunne tilgodese både besøgende på en lille og stor smartphone, små og store tablets og både laptops og desktops, bliver man nødt til at have en side, der tilpasser sig skærmens størrelse – alt sammen på samme side.

Det stiller krav til både dine evner som hjemmesidedesigner – eller hvem du nu har fået til at lave siden – og det stiller krav til dine plugins.

Er dit plugin ikke blevet opdateret længe og stammer fra en tid, hvor responsivitet ikke var standard, kan det være forældet, selvom det virker som det skal til besøgende fra desktop.

Plugins breder sig

Selve tanken med at hente elementer, man kan lægge hen over noget, man har i forvejen, er ikke ny. Den har eksisteret på mange måder og i mange former, men navnet ’plugin’ er måske ikke helt så gammelt som selve ideen.

Konceptet er dog efterhånden ganske godt udbredt, da plugins kan fås til lidt af hvert efterhånden. Mest relevant er nok CMS-systemer som WordPress og Joomla, og så kan der også være relevante plugins, som kan være gode tilføjelser til browsere som Chrome og Edge – her hedder de bare ’extensions’ eller ’udvidelser’.

Og folk er gode til at lave plugins efterhånden. Det er ikke sådan, at for at få et responsivt plugin, skal man lede gennem obskure dele af en eller anden underside til noget skummelt. Det er heller ikke meningen med denne tekst.

Der er bare plugins, der ikke er responsive, og det vil være ærgerligt for dig at bruge nogen af dem, når der er så meget at vinde ved de responsive.

Ude af syne men ikke af sind

test at plugins virker på smartphoneDet er selvfølgelig mest oplagt at tænke på responsivitet, når det handler om elementer, der kan ses på hjemmesiden. Det kommer til at se mærkeligt ud, hvis hele din side bliver skaleret efter en lille skærm, undtagen den store klods, der ikke lige var med på beatet.

Derfor er det oplagt at fokusere på den slags elementer først, og det er også en god ide. En god brugeroplevelse er vigtig, hvis dine besøgende skal komme igen.

Der er bare ingen grund til at ignorere de usynlige plugins, der også kan have stor værdi for dig, der driver en hjemmeside.

Er det eksempelvis et plugin, som laver analyser på de besøgende, skal det med i overvejelserne, at analyseværktøjet skal kunne tage højde for besøgende fra mobile enheder. I bedste fald kan et plugin, der ikke er gearet til mobile besøg ikke tælles med, og i værste fald kan det give et helt forkert billede af dine besøgendes adfærd.

En potentiel kæp i hjulet

Hele grunden til at gøre en side responsiv er for at give de besøgende en bedre oplevelse af deres besøg på din side. Derfor nytter det ikke noget, hvis dele af din side ikke vil lege med, når der skal skaleres i forhold til de besøgendes skærmstørrelser.

Benytter man sig af plugins på sin hjemmeside, er det en god ide at tjekke sine plugins, inden man begynder at arbejdet på at gøre den responsiv.

Er man ikke selv ferm til at designe hjemmesider, er det værd at kontakte professionelle, som med garanti kan designe en effektiv hjemmeside, som tager højde for søgemaskineoptimering, konvertering og selvfølgelig de plugins, du måtte have lyst til at benytte dig af.