Artiklen indeholder reklamelinks

Når man starter en virksomhed, er det afgørende at få den brandet på den rette måde. Det skal være effektivt og forholdsvis billigt. Selvom der i dag er et kæmpe markedsføringspotentiale på nettet og sociale medier til forholdsvis billige penge, kan det være en god idé at supplere disse indsatser med noget andet.

T-shirts, skjorter og andet tøj med virksomhedens logo kan være en yderst effektiv måde hvorpå man kan brande sin virksomhed, men det kræver, at det bliver gjort på den helt rette måde.

Hvorfor er det relevant?

Hvis virksomhedens medarbejdere bærer tøj med logo, vil det fremstå troværdigt både over for kunder og samarbejdspartnere, men det er ikke kun på arbejdspladsen, at det kan være relevant.

Hvis virksomheden prioriterer, at tøjet skal være flot og behagelig, vil de ansatte også have større tendens til at bruge tøjet privat. På den måde vil man komme ud til de forskellige medarbejderes omgangskreds og på den måde blive synlig i lokalområdet. Det er en billig og effektiv måde, der vil få potentielle lokale kunder til at forbinde virksomhedens logo med noget lokalt og noget, de finder troværdigt.

Derudover kan T-shirts, skjorter og andet tøj med logo benyttes til konferencer, messer og andet arbejdsrelateret ude af huset. På den måde brander man sin virksomheds logo og gør det synlige over for potentielle kunder.

Design og markedsføring går hånd i hånd

toej-med-logo-eksempelDet er bestemt ikke ligegyldigt hvordan tøjet og ikke mindst logoet ser ud. Hvis logoet er placeret på en T-shirt med et flot design og en god pasform, vil det indikere god stil og professionalisme. Tøjets design er altså en meget vigtig del af denne form for markedsføring, da det siger meget om virksomheden. Hvis tøjet slet ikke fungerer og virker ugennemtænkt, kan det give et forkert billede af virksomheden.

Hvis man benytter tøjet på messer og konferencer er det afgørende at have et logo, der vækker opmærksomhed på den gode måde. Det skal skille sig ud fra mængden uden at være provokerende eller skræmme folk væk.

Samtidig vil det også give et indtryk af samhørighed og fællesskab hvis virksomhedens medarbejdere bærer tøj med virksomhedens logo.

Logoet skal fungere som et kendingsmærke, der repræsenterer virksomheden. Derfor er det også vigtigt at gøre sine medarbejdere klar over, at de har et ansvar ligeså snart de bærer tøj med virksomhedens logo i private sammenhænge. De fungerer nemlig som ambassadører, og skal repræsentere virksomhedens værdier og budskab.

Bliv synlig i lokalområdet

Når medarbejderne bærer tøj med logo i lokalområdet også uden for arbejdstiden skaber det som tidligere nævnt noget markedsføring. Der findes dog også andre måder hvorpå man kan brande sin virksomhed enkelt, billigt og nemt i lokalområdet:

  • Logo på alle firmabiler
  • Vær synlig i byens gader ved at parkere firmabilerne, hvor der er meget trafik og sørg for at kontoret eller værkstedet er synligt ud til gaden med logoer. Det gør ligeledes virksomheden nem at finde for potentielle kunder.
  • Del visitkort ud – de fleste virksomheder har visitkort til alle deres medarbejdere, men det er spildte penge, hvis de bare forbliver i holderen på bordet. Sørg for at dele dem ud til kunder, samarbejdspartnere og generelt i netværket, og sørg for at visitkortet indeholder virksomhedens logo. Jo flere gange logoet bliver set – jo mere husker man både det og virksomheden.