Artiklen indeholder reklamelinks
Danskerne læser færre aviser, ugeblade og magasiner. Bare hen over det seneste år kan lange de fleste redaktioner berette om faldende læsertal. Dette kan der være mange forklaringer på. Særligt for nogen ugeblade og magasiner gælder det, at de er præget af faggrupper eller af demografiske ændringer som for eksempel ved Ingeniøren, som har oplevet en stigning samt Folkeskolen, som har oplevet et fald.
Når der kigges i læsertallene for de forskellige medier, ses der både stigninger og fald. Stigningerne ses i høj grad i 4. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016, og det kan derfor være et tegn på, at der eventuelt bliver givet magasin og ugebladeabonnementer i julegave.
Digitale blade
Ligesom med alt andet ser vi en digitalisering inden for de trykte medier. Aviserne har deres egen hjemmeside, hvor de publicerer nyheder døgnet rundt – nogle er kun synlige for abonnenter. Ugebladene og magasinerne bliver også digitaliseret og samlet i tjenester fra hver redaktion. Tjenesterne bliver udformet som apps som følgende af den stigende brug af mobiltelefoner og tablets. Eksempler på disse er Pling, Wype og Flipp.
Når redaktionerne laver disse digitale tjenester er det i forsøget på at opretholde læsertallet. For brugerne vil magasinerne og ugebladene være lettere tilgængelige end hvis de skulle ind i en kiosk for at købe bladet. Brugerne får desuden også adgang til flere forskellige magasiner og ugeblade gennem disse tjenester, hvilket vil være en fordel for nogen.
Færre printede blade
Det faldende læsertal betyder også, at der er færre blade, der skal trykkes. Dette kan sætte trykkerierne under pres. Trykkerier tilbyder oftest både at printe bladene samt pakke dem i folie, så de er klar til at blive sendt videre. Derudover klargør trykkerierne også bladene til at blive sendt videre. Dette gør de ved at sørge for adressering af bladene samt sende dem til en distributør – eksempelvis PostNord.
Trykkerierne bliver altså også påvirket af det faldende læsertal samt af redaktionernes digitalisering af magasinerne. Derfor går trykkerierne en uforudsigelig tid i møde. Den stigende digitalisering betyder, at trykkerierne skal tænke i andre, innovative baner.
Danskernes ændrede vaner
Hele udviklingen er et resultat af danskernes ændrede vaner. Vi er ofte på farten, og vi tager os derfor ikke længere tid til at sidde og læse i magasiner. Særligt for den yngre befolkningsgruppe er størstedelen af det de foretager sig digitalt. De er vokset op med at have alt lige ved hånden, og de har derfor heller ikke tradition for at læse det seneste magasin en søndag eftermiddag i ro og mag.
Særligt også aviserne lider under dette, og de bliver også presset af de gratis nyhedsudbydere. Der er jo ingen grund til at betale for at læse nyheder, hvis man kan finde de samme nyheder et andet sted gratis.
Færre læsertal betyder færre printede aviser, ugeblade og magasiner, og dette er et problem både for redaktionerne og trykkerierne. Hvis denne udvikling fortsætter kan det betyde, at vi på et tidspunkt vil opleve, at der ikke findes printede medier. I hvert fald ikke i samme stil, som der gør nu.