Artiklen indeholder reklamelinks

Der er ingen tvivl om, at direct mail er en effektiv metode til at markedsføre en kampagne, et nyt produkt eller et godt tilbud, hvis man kender sin målgruppe godt. En af de største ulemper ved direct mail kampagner er dog, at de ikke signalerer miljøbevidsthed.

Flere og flere forbrugere forholder sig nemlig kritisk til de store mængder papir, der jævnligt dumper ind ad deres brevsprække – og de forholder sig kritisk til producenterne af de varer, de køber. Denne bevidsthed hos forbrugerne kommer som resultatet af mange års kampagner for grøn omstilling og global opvarmning – søsat af både staten og interesseorganisationer.

Der findes heldigvis nogle ting, du kan gøre, der kan give dine direct mail kampagner en grønnere profil. Vi har kigget nærmere på 3 af dem her.

1) Vælg en full-service partner til print og forsendelse

Der findes flere trykkerier, der kan foretage alt lige fra print over kuvertering til adressering og forsendelse. Disse trykkerier fungerer altså som full-service partnere for andre virksomheder, der ofte eller blot en gang i mellem har større omgange af forsendelser.

Ved at vælge en full-service partner til at håndtere virksomhedens forsendelser slipper man for at for forsendelserne fragtes mellem flere parter, hvilket er med til at mindske udledningen af blandt andet CO2 og diverse stoffer fra bilos.

2) Vælg miljøcertificeret papir

miljøcertificeret-papirAt fælde regnskove for at sende reklamer eller direct mail bliver bare aldrig populært. Reklamer virker, for mange forbrugere, som et irritationsmoment i sig selv, og reklamer, der er trykt på papir fra regnskovene, ser ikke bedre ud. Man gør derfor sig selv og ikke mindst naturen en tjeneste ved at vælge miljørigtigt papir til sine forsendelser.

Det gælder både selve kopipapiret og konvolutterne samt eventuelle andre reklameindstik. Heldigvis findes der flere gode mærkningsordninger, som gør det nemt at vælge miljørigtigt papir. Blandt andet svanemærket og EU-blomsten stiller skarpe krav til papirets oprindelse. Gå derfor gerne efter disse to mærker for at få en grønnere og mere miljørigtig profil.

3) Vælg miljørigtige farver

Du tænker garanteret ikke meget over, hvad der er i det blæk eller toner, du bruger til at printe ud med. Men faktisk er begge dele ikke særligt venlige over for miljøet, og der bliver brugt overraskende store mængder af toner i industrien, for der bliver trykt på alverdens emballager, aviser, bøger og reklamer.

På et eller andet tidspunkt ender giftstofferne i blæk og toner i naturen, og det betyder, at dyrelivet, plantelivet og i sidste ende os selv kommer til at lide under påvirkningen fra de giftige tungmetaller, der bruges i farvepigmenterne.

Som alternativ til traditionelle tonere findes vegetabilske og vandbaserede farver, som er fri for tungmetaller i farvepigmenterne, og som dermed er det miljørigtige valg.

Ved at være opmærksom på disse 3 nævnte faktorer, kan jeres virksomhed faktisk vende jeres direct mail kampagner til at blive grønne kampagner – giver det mening for jer, kan I tilmed skrive på brevet, at ”denne reklame er bæredygtig” eller lignende for at gøre opmærksom på jeres miljøbevidsthed.