Artiklen indeholder reklamelinks

Digital markedsføring har mange fordele. Med digital markedsføring er det muligt at øge rækkevidden for virksomhedens budskaber og samtidig nå ud til en så bred eller præciseret målgruppe, som man ønsker. Med digital markedsføring kan annoncer og e-mails opsættes, så de kører automatisk, hvilket både sparer virksomheden tid og ressourcer.

Men der kan dog også forekomme nogle situationer, hvor man kan komme lidt til kort med digital markedsføring, eller hvor markedsføring gennem trykte medier vil være mere effektivt. Derfor bør virksomheder ikke afskrive den trykte markedsføring, men i stedet se på de muligheder der er ved markedsføring gennem trykte medier.

Hvorfor markedsføre gennem trykte medier

Med markedsføring gennem trykte medier gælder der andre regler end ved digital markedsføring. Trykte medier har den fordel, at de giver modtageren mulighed for fordybelse. Med trykte medier har modtagerne bedre tid til at sætte sig ned og læse om din virksomhed og sætte sig ind i, hvem du er.

I modsætning til digitale medier, er det derfor oplagt at give lidt mere læsestof i de trykte medier – enten i form af information om virksomheden eller organisationen eller om et givent emne, der måske er en mærkesag, eller som på en eller anden måde repræsenterer virksomheden og virksomhedens standpunkt.

Trykte medier kaldes også tryksager og kan være alt lige fra brochurer og hæfter til magasiner og postkort. Tryksager kan være effektive i forbindelse med markedsføring til en specifik målgruppe, der måske bor i et lokalt område. Her kan du vælge at sende din trykte markedsføring til specifikke kunders adresse.

Derudover kan tryksager være særligt nyttige at have med til messer eller foredrag, hvis din virksomhed er ude at holde foredrag for potentielle kunder eller samarbejdspartnere. I en sådan situation kan du udlevere et postkort, et hæfte eller en brochure til modtagerne, som de kan tage med hjem.

Du har måske selv set op til et valg, hvordan partierne uddeler flyers eller brochurer med deres mærkesager ud til vælgerne. Årsagen til dette er, at tryksager ofte giver et større indtryk end digital markedsføring, og så har modtageren mulighed for at tage det med hjem og studere det nærmere. Tryksager er på den måde et godt supplement til digital markedsføring, fordi det giver mulighed for din virksomhed at markedsføre sig i specifikke situationer, hvor de digitale medier ikke er tilstrækkelige.

tryksager

Brug digitaltryk til dine tryksager

Hvis din virksomhed vælger at bruge trykte medier eller tryksager til markedsføring af virksomheden, er der mange måder, I kan gøre det på.

I kan eventuelt lave postkort eller brochurer, som I kan uddele til messer, møder og foredrag med information om virksomheden og en række mærkesager eller nøgleord, der kendetegner jeres virksomhed. Her er der samtidig også rig mulighed for at lade postkortet, brochuren eller hvad I ellers vælger, afspejle virksomhedens visuelle identitet og personlighed. Med digitaltryk kan I nemt printe jeres tryksag i lige præcis den form og i den størrelse, som I ønsker.

I kan også vælge at gøre brug af analog markedsføring ved at udsende direct mail kampagner til potentielle kunder eller ved at udsende magasiner til en specifik målgruppe eller kundegruppe, som I ønsker skal have mere information om jeres virksomhed.

Der er på den måde mange muligheder for at din virksomhed kan markedsføre sig igennem de trykte eller analoge medier.