Artiklen indeholder reklamelinks

Jovist, vi er på nettet hele tiden og er vant til at arbejde med skærme, underholdes af skærme og informeres af skærme. Skærme i alle størrelser fylder manges dagligdag, og det giver let adgang til folk digitalt.

Det er fristende at udnytte den tid, vi i vesten bruger på skærme, til at komme igennem med budskaber. Og det er selvfølgelig også en god ide.

Man skal bare huske på, at det ikke er den eneste måde at nå folk på med sit budskab. Faktisk kan al vores tid med skærme og digitale henvendelser have gjort os til en vis grad immune over for budskaber, der kommer digitalt.

Det er allerede påvist gennem videnskabelige undersøgelser, at mange er blevet ’blinde’ over for bannerannoncer på nettet. Det er et symptom på, at vi er vant til det digitale.

Det anderledes fanger interessen

På den baggrund er det, vi gjorde tidligere, blevet til noget anderledes. Vi gør det jo ikke så meget mere, så derfor er der andre normer og andre måder at gebærde sig på.

Sådan er det også med forskellige budskaber. Uanset om det er markedsføring, information, valgmateriale eller noget helt fjerde. Hvis det budskab, man gerne vil ud med, kan stikke ud og være anderledes, lægger man mere mærke til det.

Derfor kan en disciplin som direct mail noget, som man ikke kan opnå ved at benytte sig udelukkende af online kanaler.

Når man modtager noget fysisk, er der en større chance for, at man gemmer det og kigger på det efterfølgende. Det er en klar fordel, fordi det vi ikke kan bruge med det samme online har det med at blive arkiveret et sted, man aldrig kigger i igen.

Kombinationen virker bedst

Kombination af digital og fysisk brev

Undersøgelser har vist, at den mest effektive måde at markedsføre på i forbindelse med disse direkte beskeder faktisk er en kombination af det fysiske og det digitale.

Det er det, der har vist sig at give den største andel af henvendelser i forbindelse med markedsføringskampagner

Med tanke på de muligheder og vaner, der er om de digitale og analoge måder at nå folk på, giver det god mening.

Det er let at forestille sig en kampagne, som er begyndt med at sende fysiske breve ud i direct mail-delen af kampagnen. Det kunne være et katalog over produkter, som får lov at ligge i bunken med blade.

Herefter udnyttes mulighederne online til at minde modtagerne om, at de har det her katalog liggende, og at der er mange spændende ting i det. Det kan få folk til at samle kataloget op og bladre det igennem igen – måske også finde noget i kataloget, de skal købe.

Trykkerier kan gøre det store kampagner mulige

Med tanke på direct mails effektivitet er der god grund til, at der stadig findes trykkerier i en ellers så digital tidsalder. Hvis man vil gennemføre de store kampagner, skal der nemlig trykkes mange eksemplarer af de breve, magasiner eller flyers, og det er svært med den lille kontorprinter.

Selvfølgelig er der mange ting, der skal trykkes i stort oplag, når man tænker over det, men de fleste har svært ved at komme i tanke om det, man kan bruge et trykkeri til nu om dage.

Ud over mængden sætter nogle former for tryk også særlige krav til maskineriet, og det er ofte den type af tryksager, der virkelig fænger. Dem der gør det hele lidt anderledes og lidt mere fedt.

Især hvis det ikke er regelmæssigt, man skal bruge tryksager i stort oplag, giver det god mening at kende et godt trykkeri – ellers bliver det nogle rigtig dyre breve og flyers.